Danskerne får for mange E-numre
Danskerne siger ét og gør noget andet, når det gælder mad. Vi køber alt for ofte usunde, manipulerede fødevarer. Også selvom mange siger, at de prøver at undgå GMO, sødestoffer og E-numre. Alligevel køber de konventionelle, søde produkter, der kan holde sig i evigheder.
Pengepungen dikterer
Nu har jeg i ni år med professionelle briller observeret og arbejdet med danskernes spisevaner og ønske-spisevaner – der er nemlig stor forskel på de reelle vaner og ønskerne – og jeg er egentlig stadig i tvivl om, hvad vi danskere er til, sådan rent sundhedsgastronomisk.
Når jeg kigger på fryse-, køle- og koloniallagrerne i storkøkkener og i private hjem, er den deprimerende melding, at der er en stor kløft mellem det, vi gør, og det vi ønsker at gøre. Vi tænker med pengepungen. Også når vi faktisk ved bedre.
Hvad vi frygter
I tidsskriftet Perspektiv, som udgives af Nordic Sugar, kan man læse en artikel om, hvad der bekymrer befolkningen i Norden mest ved fødevarer. I en repræsentativ gruppe af danskere svarer 38 procent, at man prøver at undgå GMO. Op mod halvdelen af de adspurgte mener, det er negativt med sødestoffer. 30 procent vil undgå sødestoffer, hærdet fedt og transfedtsyrer. Henholdsvis 29 pct. og 28 pct. ønsker at undgå E-numre og farvestoffer. Halvdelen af alle nordiske forbrugere bekymrer sig om, hvad maden indeholder.
Fra undersøgelsen ved vi også, at majoriteten af de adspurgte nordiske forbrugere er bekendte med sundhedsmærkede fødevarer såsom nøglehullet og fuldkornsmærket. Over halvdelen af de adspurgte forbrugere er bevidste, når de handler.
Vi køber for mange E-numre
Fint – SUPER FINT – og så et rungende ’OG’? Hvorfor står de varer så ikke på folks hylder? Eksempelvis er økologiske varer altid GMO-frie. I alle andre varer kan man ikke vide sig sikker – der er GMO mange steder. Hvorfor er så kun 5-7 pct. af danskerne loyale øko-forbrugere?
Når halvdelen mener, at sødestoffer er negativt, hvorfor køber de så i tonsvis af liter læskedrikke? O.k. det er måske den unge generation, der trækker læsset her – men de voksne og de mindre børn drikker også med.
Farvestoffer og E-numre myldrer rundt i alle danske kolonial-/ køle- og fryseskabe med kage-miks, købedressinger, købepålæg, slik, færdigretter, chips, kager – selv et glas reven peberrod indeholder konservering (man kan købe roden hel og rive den selv – det er billigere og holder i månedsvis på køl).
Livet er for kort til GMO
I storkøkkener ses eksempler på brug af råvarer, som køkkenansatte ikke selv ville røre med en ildtang hjemme – æg i spande, købesandwichcremer med op til 15 E-numre, formpresset ’shawarma-kød’ af det tarveligste kød/brusk og med op til 50 pct. fedt, formpressede naturelmarinerede kyllingeflapper trippelpaneret med ’flavour’-sur-rasp – alt sammen meget langt fra den bonde til kunde-tankegang, som danskerne på papiret ønsker sig.
Jeg kunne GODT tænke mig resultaterne fra et forskningsprojekt, som endnu ikke er lavet: Jeg vil gerne vide, hvordan mad uden E-numre, GMO, farver og alle mulige andre tilsætningsstoffer og kemikalier påvirker menneskers sundhed over et liv.
Lav et gastronomisk eksperiment
Vi hører jævnligt om skadevirkninger på fostre, børn, gravide og alle os andre fra en lang række kemikalier i måltidsmiljøet og -produktionen. Jævnligt forbydes stoffer, man troede var harmløse, fordi forskning afslører uacceptable konsekvenser for menneskers sundhed.
Til dette kan man jo så lægge sine egne hypoteser om, hvad kemikaliernes indtog i menuer og gryder har gjort.
Lad os lave et sundhedsgastronomisk eksperiment med det fornemme formål at give deltagerne fuldkommen optimal viden: Du får indsigt i den positive og negative udgave af alle tænkelige forhold omkring mad: Landbrugets og industriens produktion af mad, hav- og dambrug, gartneriernes produktionsmetoder.
Du ser alt det, der puttes i vores mad, hører om ressourceforbrug, afgrødernes næringsindhold, får analyser af hjernens og kroppens funktionsevne alt efter, hvilken mad den påvirkes af, hører om madens påvirkning af fosteret. Du får smagsprøver, oplever måltidsmiljøer og lærer om madspild. Listen er lang! En slags dannelsesrejse fra jord til bord, fra navlesnor til rollator.
Vær dit eget forbillede
Med den viden, hvad vil du så? Hvor langt vil du virkelig – hånden på hjertet – strække dig. »Vær selv den forandring, du ønsker at se«, sagde Gandhi. Vil vi se en forandring i vores madkultur? Ja, jeg spørger dig læser. Kunne du finde på at købe mindre, dyrere, men meget bedre?
Jeg tror på, at der vil ske en drejning – det viser undersøgelsen også. Eksempelvis vil flere i dag vide, hvor deres råvarer kommer fra. Og det ser jeg bl.a. som et væsentligt pejlemærke på en positiv retning.
Handel lidt, men godt
Skulle vi ikke lave en kontrakt, hvor alle lover, at fra næste tur i supermarkedet handler vi lidt, men godt – husk at de 63 kg mad, du smider ud årligt, kan finansiere meget af det her.
Bragt i Politiken 29. jan. 2010
