Køb ikke slik forklædt som mad
Vi har vænnet os til, at det skal smage sødt for at smage virkelig godt. Der kan vel næppe være nogen, der er i tvivl om, at vi skal spare på sukkeret – det er ét af kostrådene.
Det lyder da egentlig meget enkelt, men ikke mindst industriens raffinerede måder at bruge forskellige sødemidler på, kunstige såvel som mere eller mindre naturlige, er en verden for sig.
Lige præcis denne problemstilling må vel være baggrunden for, at mange af os i tide og utide kommer til at købe slik forklædt som mad. Det kunne være yoghurter, myslier, brød, morgenmadsprodukter, lightkager m.m., som ser sunde og gode ud. Det er de bare ikke, når vi får kigget på sukkerindholdet.
Indtag kun 10 procent energi fra sukker
Det anbefales, at højst 10 procent af energien i dagens måltider stammer fra sukker. Det svarer til maks. 30 g sukker om dagen for et børnehavebarn, 45-55 g for et skolebarn, 55 g for en voksen kvinde og 70 g for en mand.
Til sammenligning er der 39 g sukker i en pose med 90 g vingummi.
Naturligt forekommende sukker tæller ikke med i regnskabet. Det er sukker, der naturligt findes i råvarer som frugt, grøntsager og mælk. Men så snart man udvinder sukker fra f.eks. roer, frugt og mælk, optræder det i koncentreret form og tæller derved med som tilsat sukker, når det tilsættes måltider og fødevarer.
Honning tæller også som tilsat sukker.
Grænser for sukkermængder
Den officielle anbefaling lyder på, at mejeriprodukter højst bør indeholde 9 g sukkerarter. Når der står ’sukkerarter’ på emballagen, omfatter er det den samlede mængde sukker i produktet – i dette tilfælde altså også mælkens naturlige indhold af laktose. For alle brødtyper går grænsen ved maks. 5 g sukkerarter i alt.
Morgenmadsprodukter, som virkelig kan være svære at gennemskue, bør højst indeholde 13 g sukkerarter – heraf højst 10 g tilsat sukker.
Sukkerfrit kan sagtens være kalorierigt
I morgenmadsprodukter gælder det om at have fokus på tørret frugt, som ikke er tilsat sukker, men som jo er opkoncentreret og dermed trods alt må tælle med i sukkerregnskabet.
Til at give den søde smag uden at bruge sukker kan man anvende sødemidler, der ikke er energigivende.
Men selv om et produkt ikke indeholder sukker, kan det sagtens være kalorierigt. For sukker bidrager ikke bare med sødme, og hvis man trækker sukker ud af en opskrift, kommer der til at mangle noget volumen – det, sukkeret fylder.
Sukkerets mange funktioner
Derudover har sukkeret en række funktioner såsom at konservere, bevare frugts farve, øge isens frysepunkt, så den er mere cremet m.m. Disse funktioner skal andre produkter også opfylde, og de produkter er ofte energigivende.
Hvis et produkt skal ende med at være både sukker- og kaloriereduceret, skal erstatningsingredienserne altså indeholde mindre energi end sukker.
I stedet for sukker bruger man ofte ingredienser som oligo- og polysakkarider, nedbrydningsresistente stivelser og maltodextriner, gums og lignende. Det er ikke ligefrem ingredienser, vi forbinder med gastronomiske guddommeligheder.
Vi bliver afhængige af det søde
Alt i alt er vi igen ude på et skråplan, når vi vil ’snyde’ os til en oplevelse, som vi umiddelbart tror er synonym med den ægte udgave. Selv om der ikke er råbt vagt i gevær med hensyn til vores indtag af sødemidler, er det alligevel et skråplan, for vi vænner os til, at det skal være sødt, sødt, sødt.
Ironisk nok kan sødemidlerne derfor have medvirket til, at vores sukkerforbrug er eksploderet – 22 kg sukker per dansker per år er vi oppe på.
Mit budskab er derfor: Nyd din kage og læskedrik med stor glæde i afbalanceret målestok – og husk, at mere læskedrik ikke giver mere glæde – og gør det med manér: En toplækker luksuskage en gang imellem, én supergod sodavand (maks. 1/2 liter per uge)
Bragt i Politiken 5. feb. 2010
