Sådan gør du frugt og grønt delikat
Det kniber for mange at spise 600 g frugt og grønt dagligt.
Indimellem må vi eksperter gribe i egen barm og gå til bekendelse, når der er noget, der bør bekendes. Min bekendelse er snarere en kollektiv bekendelse, der har været under opsejling gennem flere år: Det er et stort problem for en stor del af danskerne at få spist alle de 600 g frugt og grønt hver dag, som Fødevarestyrelsen og kampagnen ’6 om dagen’ anbefaler.
Der ligger ellers masser af videnskabelig dokumentation for, at det er rigtig sundt og forebyggende. Og det er faktisk ikke noget problem, hvis man får tænkt det ind i hvert af de 5-6 måltider, det også anbefales at spise hver dag.
Men lad os først lave et regnestykke for en familie, der holder ferie sammen: 4 personer – to voksne og to børn på 12 og 14 år. Alle fire skal have 600 g per dag. Det bliver til 2,4 kg om dagen eller 16,8 kg per uge. Det er naturligvis baseret på, at familien spiser alle måltider sammen hver dag hjemme.
Hvis det ikke er ferie, og alle familiemedlemmer spiser 100 g til morgenmad, 100 g til et mellemmåltid og 200 g til aftensmad, giver det 1,6 kg per dag.
Og det er uden frugt og grønt til børnenes madpakker og mellemmåltider tidligere på dagen. Det ved jeg er urealistisk. Både at få det slæbt hjem i indkøbsposerne, men også at bruge tid og energi på, at alle familiemedlemmerne får deres daglige doser.
Hvis vi sørger for at passe vores måltider, er det egentlig ikke noget problem at konsumere de 600 g. Men som jeg tidligere har skrevet her, er vores samfund ikke bygget til, at vi skal passe godt på os selv – med bl.a. sundhedsgastronomiske tilbud. De fem største udfordringer er:
- Frugt og grønt skal være mere tilgængeligt, således at det er inden for rækkevidde, når pausen/mellemmåltidet indfinder sig.
- Der er brug for et miljø, som sætter verden lidt ’i stå’, fordi vi er på ’tankstation’ og tanker energi – dvs. der skal gøres plads til måltidspauser.
- Vi skal blive dygtige til at lave mad med grøntsager. Få grønt ind i alle sprækker og åbninger i alle menuer og måltider: hakkede, blendede, dampede, marinerede, kogte, bagte, grillede, marinerede, røgede, fermenterede osv.
- Vores kompetencer i køkkenregionerne skal øges: Vi er simpelthen nødt til NU at øge vores viden om, hvordan vi får tilberedt alle disse grøntsager.
- Vi skal have aflivet myten om, at sund mad – med mange grøntsager – er det samme som at gå på kompromis med smagen. Efter at have været i branchen i årevis må jeg bare atter konstatere, at det bedste pædagogiske redskab er munden med sin velsignede indretning: Dette sundhedsfordrende organ med stort potentiale skal i ’grøntsagssmagsfitnesscenter’. Ja, faktisk får jeg lyst til at lave en fræk madaftale med alle danskere: Vi mødes ved smagsprøverne og i skolekøkkenet, og så skal vi se løjer. Se, hvad vi kan fremtrylle af lækkerbiskener på køkkenlegepladsen.
Jeg kan byde på de største solstrålehistorier om mennesker, der har set deres indre selleri – fordi den blev forvandlet fra fortidens udkogte i hvid sjaskesovs til f.eks. en skøn sandwichcreme med korianderfrø.




