Vi skal have mere selleri end jungledyr
Børn ved meget om jungledyr og meget mindre om mad. Det koster på sundheden.
Det er da pudsigt – og ret foruroligende – at vores børnehavebørn ved mere om junglens dyr end om danske råvarer.
At teenageekspedienten i supermarkedet kigger undrende på knoldsellerien, der kører hen ad varebåndet, og spørger: »Hvad er det?« for at få kunne slå grøntsagen op i mappen med stregkoder.
Det siger jo alt
Cirka 5 pct. af de danske familier har deres børn med i køkkenet under madlavningen. Og samtidig kæmper landets hjemkundskabslærere en brav – og udmattende – kamp for at få lov til at fylde mere i undervisningen. Dertil kommer, at mange skoler oven i købet har et pinligt lille budget at undervise ud fra. Jeg ligger inde med tal, der siger mellem 7 og 15 kroner pr. elev pr. undervisningsgang.
Hvem har så ansvaret for, at vores børn både lærer om jungledyr og selleri? Det har vi alle.
Når børnene er hjemme, er det forældrenes ansvar. Når børnene er i institution/skole, ja, så er det institutionens/skolens ansvar. Og dermed naturligvis politikernes.
Giv dit barn det bedste
At have børn med i køkkenet er en blandet oplevelse. Nogle gange rædselsfuldt, andre gange en drøm. Men hold ud og hold ved. For din investering i dine børns kunnen i madregionerne kommer tifold tilbage som forbedret livskvalitet. Hvis de både hjemme og ude oplever, at vi tager det at passe godt på os selv alvorligt, så vil de senere i livet vide, hvad der er skidt og kanel.
Ifølge fødevarestyrelsen har vi allerede nu eksempler på børn, der er blevet indlagt på hospital med fejlernæring. De havde fået mad nok, men forældrene var hoppet på en udokumenteret diæt uden mælk og brød.
Det var aldrig sket, hvis mor og far vidste, hvad de skulle vide om måltider og ernæring. Det er trods alt sværere at overbevise vidende end uvidende med uhensigtsmæssige budskaber.
Begynd nu
Derfor er mit forslag, at vi ikke bare nu, men NU begynder at indrette vores samfund på, at mad, måltider, ernæring – og motion for den sags skyld – integreres i vores hverdag som en naturlighed og som læring igennem vores opvækst.
Det, der er så fantastisk ved hjemkundskab, er som omtalt i en tidligere klumme, at faget kan integreres med stort set alle andre fag.
Ikke bare natur og teknik, fysik og kemi. Men også sprogfag, hvor vi oversætter og tilbereder måltider på fremmedsproget. I dansktimerne, hvor vi læser om madens historie og opskrifter gennem tiden. Og i matematik, hvor vi ganger opskrifter op og ned.
Og tænk så, hvis det ved lov blev sådan, at eleverne på skift skulle deltage i produktion af deres egen frokost og mellemmåltider. Så kunne man også lære at drive en forretning med mad – det er nemlig svært, skulle jeg hilse og sige.
Bragt i Politiken 15. nov. 2009
