DGI
Sommeren 2008 afholdte DGI landsstævne i Holbæk med et skræddersyet madkoncept der skulle sikre at alle deltagere kunne bespises med sund og velsmagende mad. Konceptet blev skabt i et samarbejde mellem DGI, industrien og Kostkompagniet. Med ønsket om at imødekomme både tidens krav, men også de fysiske krav til måltider under sportslige præstationer, ønskede DGI at varetage sit ansvar som måltidsudbydere til tusindvis af unge mennesker.
Det var en spændende opgave for Kostkompagniet at bidrage til dansk ungdoms folkesundhed samt deres sportslige præstationer. Kostkompagniet mener, at der også ligger måltids-dannelse i at servere mad der både smager rigtig godt, føles endnu bedre i maven og som bidrager til en positiv selvvurderet oplevelse af det at spise klogt. Især for ungdommen der i særdeleshed er åbne og søgende.




