1. maj kunne man læse i fødevarebranchens eget nyhedsforum ”Food Supply” at op mod 10% af et stykke svine- og oksekød reelt kan være vand eller såkaldt lage, som pumpes ind i kødet. I samme uge fik Noma for tredje gang kåringen som verdens bedste restaurant. Yderpolerne skriger til hinanden – gabet stinker af larmende stilhed!

Kommunikationsdirektør i Danish Crown, Anne Villemoes, siger at

“I takt med reduktion af fedtindholdet får de magre svinekødsudskæringer en tendens til at blive lidt tørre under tilberedning. Kryddersaltningen og marineringen kompenserer for dette ved at holde på kødsaften. Salt og kryddersmagen understøtter endvidere kødets egen smag”

Det var godt nok en romantisk fremstilling. Hvis der er så stor en stolthed omkring dét at pumpe sine kødprodukter, hvorfor så ikke skrive på pakken? Det ville klæde Danish Crown – og for den sags skyld alle andre fødevareproducenter – at vise stolthed og tydelighed over det de producerer.  Der kunne eksempelvis bare stå ”10% af dette kød er saltlage” – det ville da være at kalde en spade for en spade. Så vil det samtidig også være lidt nemmere for forbrugerne at vælge om de vil have et stort stykke saftigt kød med saltlage til discountpris eller et mindre stykke kvalitetskød til samme pris der er mørt og saftigt fra naturens side. I så fald ville hverken industrien eller forbrugeren kunne anklage den anden part for at være skyldig i udbredelse af den ringe kvalitet i kølediskene, for valget baseres på en større viden om varen.

Nu er der jo nok ikke så meget at være stolt af når man vælger at pumpe sit kød og det handler jo ærligt talt ikke om kvalitet og saftige lækkerbiskener til forbrugeren, men udelukkende om business.. En form for tisse-i-bukserne-business – alt i mens vi alle sammen saver i den gren vi sidder på: Selvdestruktionen i at vi undergraver det miljø der skal nære os i fremtiden i kraft at at vi fjerner os fra det autentiske. Alt det fedt der ikke længere er på kødet erstattes af vand for så kan kiloprisen holdes oppe. Men fortæl det dog som det er. Vi er en stor skare, der har gennemskuet det for lang tid siden. Det er nærmest en farce at industrien til stadighed prøver at sminke fødevare-lig til look-a-like-naturlige-fødevarer.

Problemet i en nøddeskal er jo, at mange af de varer der produceres er langt fra naturlig autentisk føde – kødet er et stykke wanna-be-kød sminket som naturlig bøf med afsæt i et stykke afdanket træt stresset kreatur på piller, indsprøjtninger, designerdrugs, hormonbehandlinger, gensplejset foder osv. Det er desværre dét de fleste danskere æder mætte i hver dag. Og det er lige præcis dét NOMA ikke gør. De gør det stik modsatte til – kan vi tydeligt se – kæmpe anerkendelse ude i verden.

Hvad skal vi lære af det – vinket med vognstangen ude fra den store verden? Jo, at der er lige så stor big business i hæderlighed og autentisk kvalitet – så det kan vi lige så godt begynde at bruge vores fulde landbrugs-krudt på. ASAP, skulle jeg hilse og sige fra alle vinde der blæser fra forskere, NGO’ere, ildsjælde, eksperter, interessenter, natur-organisationer, bekymrede forbrugere, allergi-børn, ADHD-familier. Man drømmer ikke om hvilken undergrunds-bevægelse der faktisk allerede er i gang imod lorte-mad. Man ved det når man interesserer sig for det. Danmark kan sagtens springe ud i den ægte vare og være foregangsland for kvalitetsmad, -føde og –næring. Hvis vi ikke gør det, så gør andre lande, der er mere modige. Så kan det nok være at vi kommer til at sidde i vores egen gensplejsede ko-lort til halsen.

Vi er en kæmpe skare af fagfolk verden over der gennem tiden – i hvert fald de 11 år jeg har arbejdet professionelt med sundhed og måltidsviden – har råbt og skreget om hvilken retning vi bevæger os mht folkesundhed. Vi er skarer af fagfolk, der tilsammen har en gigantisk viden om hvilke drivere der får denne verden til at knække sammen i diabetens ubarmhjertige navn. Diabetikere der godtroende har ædt sig gennem bjerge af måltider fra hvide plasticspande forklædt som mad – så uhyggelig skræmmende efterlignet look-alike-naturlig-mad. Mad der i alle ender og kanter er manipuleret og designet i mindste detalje fra frøet er skabt på et laboratorium til det er pæcet frem med pesticider, kunstgødning, kemikalier, pumpet, gensplejset, hormonbehandlet, sminket, farvet, konserveret, emballeret, transporteret, tilberedt i mikrobølgeovn og endelig indtaget foran TV.

Det har stået på side et i årevis med selvlysende blinkende kapitæler, at den type mad godt nok er billig, men at pay-back-time i form af naturens og kroppens reaktion kommer en dag. Den pay-back-time-dag har været her i årtier – vi er mange der har sagt, råbt, skreget, demonstreret, joket, skuespillet, lobbyet, været pædagogiske, demagogiske, manipulerende, provokerende, smilende, grædende – lige meget har det hjulpet. Lige mange fejl gentages. Lige megen konfliktskyhed over at tage fat om nældens rod – magen til uværdig eksekvering af verdens egentlige potentiale for at være et godt sted findes snart sagt over alt hvor grådighed og manglende indsigt i klodens forgodtbefindende hersker.

Lovgivere, interesseorganisationer, politiske organisationer kæmper bravt med det ene ben i lejren af den dårlige smag i munden over den misforståede politiske korrekthed og det andet ben i money-maker-paradiset, hvor penge og skattekroner nødvendige for at håndtere sundhedskatastrofen vælter ind i statskassen i form af omsætning og skatter fra erhvervslivet og borgerne. Den dårlige smag i munden kommer fra mavefornemmelsen og intuitionen om at noget er helt skævt ude i gmo-superukrudts-hampen. Dette kombineret med alle de øredøvende fagfolk der advarer om udviklingen – er et clash der er så karikeret at det skriger til himlen: det er efterhånden ubegribelig latterligt at se alle de mærkningsordninger, der vælter frem i håbet om en lille bitte plasterløsning på snart sagt alle tænkelige problemer der opstår indenfor fødevareerhvervet + sundhed og som i bemærkelsesværdig grad minder om et forsøg på at prøve at mærke sig hen i retning af naturens autenticitet. Men, det er jo ulven der vogter får – hvordan kan nogen dog være så ufattelig naive og tro på, at vi kan lade dem der skaber problemerne selv stå for at løse dem? Einstein sagde det for mange mange år siden at “problemer kan ikke løses ud fra der hvor det skabtes”.

Kig ud af vinduet – 240.000 diabetikere i DK – en Femern-bro om året koster det dig og mig i skattekroner iflg TV-avisen idag 23. april. Hvor lang tid mon der er vilje og penge til at betale for sådan en gang unødig livs-sjusk?

Så længe vi ikke må købe et æg ved landevejsboden – men plasticæg fra designerhøns så forkasteligt at den der kom til at opfinde foderautomaten ville vende sig i graven. Så længe vi ikke kan købe fisk i de små havne – men i stedet de thailandske penicilinbefængte fisk fragtet rundt i hele verden forbi en fiskeauktion og ud i en fiskevogn i byer der ligger tæt på havet. Så længe vi æder mad fra fjerne verdensdele selvom vi har det hele selv udenfor køkkendøren. Så længe vi mærker 1 million år gammel Himalays salt med ‘mindst holdbar til’. Så længe vi skal have naturen til at passe ind i industrihallen i stedet for omvendt – ja, lige så længe vil vi kunne se hvordan diabetesbølgen vil ramme os som en tsunami. Det er godt for Novo Nordisk, bandagisterne, fodterapeuterne m.fl – tillykke med successen. Men, ‘glæden’ er som at tisse i en gammel sur ble – det bliver tungere og tungere. En stinkende sag, hvor nok så megen billig parfume i skyllemidlet som underbukserne er vasket i ikke længere kan tage dunsen af gammel urin.

Lige nu er vi 7 milliarder mennesker der saver den gren over vi skal sidde på. Vi skider på hele verden – bare ikke ind i økosystemet, hvor lorten kunne give mening, men i den tunge afblegede, parfumerede, dybdesugende, dobbeltvirkende future-ble, betalt, båret, og lappet af os selv. En skændsel. En joke. En Vederstyggelighed så grum at selv den værste science fiction ikke kan slå scenariet – for det her er big time reality.

Som fagperson, rådgiver, som klarsynet, som af hjertet velmenende orker jeg snart ikke at sige mere. Jeg er blevet hæs af at skrige. Jeg græder mig i søvn hver aften på vegne af denne verden vi har skabt os. Jeg krummer tæer af pinlighed over at se grådighed, selviskhed, patetisk ynkeri og skyklapper så gigantiske at de kræver støtteben. Tænk, at vi ikke formår at slippe konflikskyheden. Tænk at vi vitterlig ikke har viljen til at gøre det her bedre. Tænk, at det virkelig er virkelighed. Ja, tænk – det trænger vi virkelig til!

Kostkompagniet har i flere år arbejdet for Jyske Bank i en lang række projekter omfattende næsten alle de ydelser vi kan tilbyde til kantiner – fra smag og sensorik til madspild. Vi er specielt stolte af, at samarbejdet i 2005 medførte at Jyske Banks kantiner blev udnævnt til Danmarks bedste og derfor fik Kantineprisen.

Vi har i mange år haft en vision om at være et innovativt køkken, som kan servicere vores spisende gæster med den mad som passer ind og som opfylder vores professionalisme og ideologi om hvad mad skal kunne indenfor smag, kvalitet og ernæringsgastronomi.

Vi er altid på en uddannelsesrejse i at lave god mad, og hele tiden forny vores definition af, hvad god mad egentlig er. For Jyske Bank i Silkeborg har samarbejdet med Kostkompagniet været en professionel og passioneret samarbejdspartner på denne rejse.

Vi har både brugt Kostkompagniet som en vigtig sparringspartner i større omlægningsprocesser samt som rådgivende konsulent til at udføre  de egentlige opgaver, der har ligget i processen. Bl.a. har vi arbejdet meget med smag, smagens potentiale for sundhed, kreativt input på den ernæringsgastronomiske side samt som sidste nye initiativ madspild.

Samarbejdet har bl.a. mundet ud i Kantineprisen som årets kantine i 2005

Kostkompagniets største force er at rådgive i et tværfagligt og meget fremtidsorienteret rum, hvor den faglige og meget høje overlægger sammen med praktisk indsigt i den gastronomiske verden, er helt unik.

Gorm F. Truelsen, Afdelingsdirektør Jyske Banks kantiner

Jeg tilhører hverken rød eller blå blok. Men, snarere en ny gul endnu ikke-eksisterende blok, hvor der eksempelvis også tænkes ud fra en økologisk intelligens: Dvs at man med stor ydmyghed – på den gode måde – handler og vælger efter behov – ikke efter rettighed –  og efter klodens forgodtbefindende.

Det er en særlig vidde-vinkel-intelligens, som er i et stort globalt underskud – ja, vi kan ligefrem tale om en økologisk-intelligens-nedsparing, som koster og har kostet kloden uendelig mange tabte ressourcer, menneskeliv, biodiversitet, forurening, ubalancer og nedsmeltede økosystemer – i nogle tilfælde uopretteligt.

Alt dette er stort set sket siden 1870’erne. Ud af klodens 7 milliarder leveår, så har vi på bare 150 år formøblet naturlighed i en sådan grad, at vi nok er nød til at reflektere over, hvad det var der egentlig skete. Hvad er det for mekanismer, der er gået ud af kurs?

Mangel på økologisk intelligens betyder også en mangel på forståelse for, hvordan vi ernærer os globalt set. Iflg. Tim Lang og Geof Reynar kan man  lave en decideret korellering mellem økosystemernes tilstand og så menneskets sundhedstilstand – begge dele lider stor overlast.

Summen af til-spiste elendigheder – dvs. den elendighed man spiser sig til er gigantisk. I de rige lande har vi sundhedssystemer til at ”redde” vragene. I andre lande må folk æde sig ihjel uden hjælp: Vi kan snakke tre umiddelbare dimensioner (som helt sikkert kan raffineres yderligere):

Man kan i princippet stille et enkelt regnestykke op: Der er en række private nationale/ internationale/ globale fødevare-virksomheder, som tjener fedt på at producere den mest elendige mad, som destruerer vores økosystemer, forurener, er ubæredygtige og nedbryder menneskers naturlige sundhed. Det offentlige betaler hovedrengøringen (i de rige lande) – over skattebilletten. Så, hvad folk ikke bruger af tid på at øge sin indsigt i bæredygtig sundhed, i form tilegnelse af viden, pengeforbrug på ordentlige lokale fødevarer, tilberede maden selv og spise den med glæde – ja, det får man så lov til at betale over skattebilletten når skaden i form af livsstilssygdomme er sket.

Det er et kollektivt anliggende, at vi betaler for hinandens sundhed – men der begynder at være røre i vandene, fordi dette karikerede fødevaresystem vi har udviklet i denne verden er så ubæredygtigt at det begynder at knibe med at finansiere oprydningen.

Det elendige fødevareudvalg er opstået ud fra det frie marked – og det er sådan set meget fint, HVIS – vel og mærket – at den viden der ligger bag også var fuldt ud tilgængelig. Men, på fødevareområdet, som på alle andre områder, så får forbrugerne ikke en chance for nogen siden at vide, hvad der evt. foregår bag kulisserne af uhæderligheder i industrien og i landbruget i missionen om at tjene så meget som muligt på fødevarer der ikke dyrkes ud fra en bæredygtig formel.

Joseph Stiglitz vinder Nobelprisen i 2001, og nævner faren ved det frie marked, når nu den viden der omgiver det frie marked ikke er frit tilgængeligt. Den situation kombineret med de ringe fødevarer vi byder denne verdens borgere er den sande destruktion.

En total håbløs, ubegavet og meningsløs situation, hvor vi tydeligt  kan se, hvordan vi sidder på den gren, vi selv saver i.

Roskilde Festival & Backstage indbyder til Backstage STOP Wasting Food fredag d. 6. juli 2012 kl. 10.00-14.00

Backstage STOP Wasting Food sætter et skarpt fokus på madspild i en eventkontekst. Vi undersøger blandt andet de nyeste løsninger inden for madinnovation og madstrategier og forsøger at finde svaret på, hvordan vi mindsker madspild i store eventsammenhænge.  Arrangementet tager afsæt i Roskilde Festivals mange års erfaringer med at brødføde over 100.000 mennesker på en dag og tager problematikker og udfordringer op til debat.

Programmet er under udarbejdelse, men vi kan allerede nu præsentere:

Birgitte Escherich, grundlægger og direktør for Kostkompagniet, opinionsdanner, forfatter, ambassadør for forbrugerbevægelsen STOP Spild Af Mad og meget mere. Birgitte har en passion for mad, gastronomi og en omfattende viden om industrien fra mark til mave og arbejder i Kostkompagniet på at skabe et bedre forhold mellem fødevarer, kvalitet, sundhed, økologi, bæredygtighed og innovation. Hun udvikler nye produkter og ideer, er en anerkendt kommunikator inden for mad, gastronomi, ernæring, sundhed, økologi og bæredygtighed. På STOP Wasting Food giver Birgitte sit bud på, hvordan vi kan mindske madspild. Læs mere om Birgitte Escherisch her

Tilmeld dig Backstage STOP Wasting Food:
Hvor: Roskilde Festival
Hvornår: Fredag d. 6. juli kl. 10.00 – 14.00
Pris: kr. 2350 inkl. gebyr/moms og adgang til Roskilde festival d. 6. juli
Tilmelding: Her
Arrangør: Backstage, Roskilde Events & Consult A/S, Havsteensvej 11, DK-4000 Roskilde
www: www.back-stage.dk
Telefon: +45 46 34 03 90

Reduktion af madspild i kantiner

16 milliarder kroner! Så stort et værditab repræsenterer spild af mad i danske private husstande. Men også i kantiner og resten af foodservice sektoren er reduktion af madspild en udfordring. Hvor mange penge smider du og dine medarbejdere i skraldespanden hver dag i form af madspild? Sikkert flere end du tror!

Men der er hjælp at hente, så du kan omdanne din skraldespand til et spændende opskriftshæfte. AgroTech afholder den 17. og 26. april en konference for kantineledere og deres personale omkring madspild. På konferencen får du konkrete ideer til initiativer, der kan reducere madspildet i jeres køkken samt ideer til, hvordan du kan motivere dine medarbejdere til at arbejde aktivt med at nedbringe spildet.

Er I allerede i gang med at reducere madspildet i jeres køkken men mangler gode råd til, hvordan I får kommunikeret om det både internt og eksternt i virksomheden? Så glæd dig til at høre Josefine Campbell fra Campbell Co. fortælle om, hvordan du skal gøre – og få udviklet en konkret handlingsplan til netop jeres virksomhed på eftermiddagens workshop.

Så skynd dig at tilmelde dig konferencen og bliv opdateret på den nyeste viden omkring madspild fra projektet Bæredygtig Bespisning, CSR kommunikation og motivation og vær selv en aktiv spiller i eftermiddagens workshop, hvor du arbejder med konkrete problemstillinger fra din egen organisation.

Program

Tilmeld dig nu – der er kun 50 pladser til hvert arrangement. Du vælger eftermiddagens workshop ved tilmelding.

Tilmeld dig på: agrotech.dk/madspild

Sted, dato og pris
Aarhus, d. 26. april
Tilmeldingsfrist: 19. april
Pris: 1.395 kr. ex moms
Früd
Toldbodgade 6
8000 Aarhus C

Påsken er højsæson for madspild og ifølge Landbrug & Fødevarer smider vi god spiselig mad for 1,4 mia. kr. ud i Påsken. Derfor oplyser forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad om, hvordan man undgår madspild i Påsken.

Birgitte Escherich, Rådgiverpanelmedlem hos Stop Spild Af Mad og direktør i Kostkompagniet har formuleret en række gode råd om at undgå madspild i Påsken. De gode råd er opsat i den rækkefølge, man typisk forbereder og afvikler påskefrokosten i:

1. Kig først i køleskabet/ frugtskålen/ koloniallageret, inden du planlægger og handler. Er der råvarer, som kan indgå i retterne? Dips af dampede, purerede ’halvslatne’ rodfrugter vendt med lidt mayonnaise, eddike og krydderier smager himmelsk som tilbehør til kød og fisk og som dip til daggammelt brød, der skæres i sticks og ristes med olivenolie, lidt salt og tørrede krydderier. Du sparer penge på chips og snack og kan nyde dine egne hyggelige og sunde snacks. Halvvisne frugter koges med eddike, krydderier og sukker til en skøn chutney til lammet.
2. Undervejs i forberedelserne gemmer du rester af frugt og grønt: Tomat-ender, peberfrugtstykker, stokke og stykker af råvarer, som ikke lige kom med i retten, gemmes til suppe, fars og saucer. Dampede purerede grøntsager er geniale at jævne sauce med, men tænk også i smoothies, marmelader, kagefyld, frugtsalat og kager. Når du først begynder at tænke i ikke at spilde noget, bliver du kreativ. Hav bokse på køl og frys, så er dine rester nemme at finde og overskue.
3. Sløs ikke med istandgørelsen af grøntsager og råvarer. Eksempelvis kan man lave de skønneste kartoffelsvær af kartoffelskræller. Læg dem i saltvand et par timer. Skyl dem i rent vand, tør dem med viskestykke og kog dem i olie til de er gyldne. Drys med salt. Tomat-ender, toppe af bladselleri og fennikel er smukke som pynt, krydderurtestilke smager lige så godt som bladene, og revne broccolistokke ryger i frikadellefarsen. Løgskaller er gode i fond/supper – de er sunde og giver flot farve. Men fisk dem op inden servering, de er lidt seje at bide i.
4. Du ved sikkert, hvor meget mad du plejer at lave for meget. Og der behøver ikke være fyldte fade ved ”lukketid”. Vælg de mængder, du plejer og gang med 0,75 – så har du allerede reduceret dit madspild, inden du begynder. Bonus: Mindre at slæbe hjem, færre penge i skraldespanden, sparet tid og råd til bedre råvarer.
5. Brug mindre fade end du plejer i stedet for de store fade, hvor der til sidst ligger rester, der ikke kan anvendes. Det gælder alle retterne lige fra silden til smørret og osten. Husk ikke at stille al maden frem på bordet på een gang.
6. Vent med at mikse enkelt-delene i hver ret sammen til lige før servering. Så er det nemmere at anvende dem i retter dagen efter. Eksempelvis salat uden dressing, dressingen på kartoffelsalaten, saucen osv.
7. Kom resten af morgengrøden i dejen til påskebrødet eller lav nogle himmelske klatkager med lavendelsukker til kaffen efter påskefrokosten. Gør som når du bager klatkager af risengrød. Bland gerne fuldkornsdurum, vanilje og hakkede nødder i dejen. Til lavendelsukker blender du tørrede lavendler fra haven med rørsukker.

Retter til en lækker påskefrokost uden madspild:

• Hjemmelavet karrysild (med rester af bladselleri, små dampede selleritern, løg og æble) med smilende æg
• Dildsild
• Friskfanget havørred med rødbedecreme (rynkede rødbeder koges, pureres og smages til med mayonnaise, eddike og krydderier) med peberrod
• Lammekølle med chutney (rynkede æbler, løg, kanel, ingefær, eddike og sukker)
• Vaniljesyltede græskar eller grønne tomater
• Kyllingesalat (sørg for at pille alle de små kødstykker af kyllinge-skroget) med stegte champignons og små selleritern, timian og fromage-frais eller mayonnaisecreme af mayonnaise, dijonsennep, eddike, peber og reven løg
• Flot salat af fintsnittet hvidkål, dild, agurk, løg med mormordressing af fløde, citron og flourmelis
• Kartoffelsalat: kogte kartofler, små tern af gulerod og løg med nødde-dressing af olivenolie, finthakkede ristede nødder, dijonsennep, hvidløg og eddike. Alternativt: bagte mini-kartofler med hvidløgssmør.
• Tørrede frugter med hvid chokoladeovertræk og hjemmebagt citronmåne eller de førnævnte klatkager med lavendelsukker og god marmelade af rester fra frugtskålen

Efter påskefrokosten kan rester fra mange retter anvendes i nye varianter:

• Hjemmelavet karrysild med smilende æg. Genbrug: Silden kan holde sig i længere tid, så hurtig på køl med den og spis sildemadder de næste par dage. Æg kan bruges til karrysalat.
• Dildsild. Genbrug: Kan også holde sig i sin lage, så hurtig på køl med den og brug den som pålæg de næste par dage. Hak evt. silden og bland den sammen med rødbedecremen, så har du en stjerne-udgave af en sildesalat.
• Friskfanget havørred med rødbedecreme med peberrod. Genbrug: Rødbedecreme kan komme i en rødbedesuppe eller forvandles til sildesalat med rester af dildsilden. Fisken kan laves om til pålæg som mousse med lidt mayonnaise og fromage-frais, reven løg og citron. Eller kan røres til fars med æg, løg, krydderier, brødkrummer og steges som fiskefrikadeller.
• Lammekølle med chutney. Genbrug: Rester af lam kan bruges til en hjemmelavet Shawarma (pitabrød med lam og salat og yndlingsdressing) eller til biksemad sammen med rester af kartoffelsalaten eller de bagte kartofler. Chutney kan holde sig i et rent atamon-skyllet glas.
• Vaniljesyltede græskar eller grønne tomater. Genbrug: Kan gemmes i lagen eller kan genbruges som hjemmelavet remoulade.
• Kyllingesalat med stegte champignons. Genbrug: Hvis man mikser selleri/champignon-sautéen, dressingen og kyllingekødet sammen efterhånden, som man serverer, kan kyllingen bruges til kylling i karry. Selleri/champignons kan komme i en suppe eller være tilbehør til et stykke stegt kød. Eller de kan fryses til brug i en suppe.
• Flot salat af fintsnittet hvidkål, dild og agurk. Genbrug: Dressingen kan bruges til alle grønne salater og til let dampede grøntsager. Kålen kan holde sig i køleskab i en pose. Evt. til en stuvet hvidkål eller ristet karry-kål.
• Kartoffelsalat eller bagte mini-kartofler med hvidløgssmør. Genbrug: Kartofler kan bruges til kartoffelsuppe. Som mos i fars – også kaldet kødforlænger – gerne sammen med selleri/champignon-sautéen. Som kartoffelkroketter stegt på panden. I brøddej. Eller til gammeldags Mazarinkage med marcipan.
• Brød. Genbrug: Alt brød kan opløses i vand og genbruges i ny dej. Knækbrød kan holde sig i en kagedåse og også spises som snack med god dip.
• Tørrede frugter med hvid chokolade, citronmåne. Genbrug: Bare rolig, det hele bliver garanteret spist… Ellers kan citronmånen fryses ned. Og tørrede frugter med fyld kan holde sig på køl.

Kilde madspild.net.

Kostkompagniets fornemste mission er at inspirere mennesker til at spise sig til bæredygtighed – fra jord til jord! For de virksomheder, som arbejder med fødevarer og som ønsker at drøfte fødevareetik i det nye paradigmeskift, kan Kostkompagniet nu tilbyde næringsfilosofiske samtaler. Målet er at støtte virksomheder til at finde deres integritet og identitet i omgangen med fødevarer og natur. At diskutere forskellige problemstillinger som bliver mere og mere påfaldende. I nær fremtid vil forbrugere skærpe deres krav om bæredygtighed og etik på fødevareområdet, hvorfor fødevaresektoren må gøre sig klart hvem de er og hvad de vil.
Samtalerne kan skabe klarhed og indsigt og kan dermed være katalysator for innovation, kreativitet, ro, afklarethed m.m.
Formålet med samtalerne er ikke at give svar som ekspert, men at hjælpe til at stille uddybende spørgsmål baseret på nysgerrighed.

Metode
Ud fra forskellige filosofiske retninger inspireret af Arne Ness, Christian Coff, Ole Fogh Kirkeby, Otto Sharmer, Daniel Goleman, Jonathan Saffran Foer, Dag Heede, Joseph Jaworski, Tor Nørretranders m.fl. kan der skrues et samtaleforløb sammen af enten enkeltstående samtaler på min. 1 ½  timer eller en række af samtaler med på forhånd aftalte nøgle-ord. Filosofien læner sig op af nærings-begrebet – dét at ernære sig – men kan sagtens tage drejninger ud i andre samtaleemner.

Der er intet planlagt forløb ift samtalernes indhold og resultater. Det er det resultatløse univers, hvor der tænkes frit og åbent. Alle talte forhold kan være genstand for indgående samtaler, som kan forgrene sig ud i afkroge, der netop vil skabe klarhed. Nysgerrigheden over hvordan vi kan komme omkring dét faktum at
Vi ved at vi ikke ved
vi ved at vi ved
Vi ved ikke at vi ikke ved
Vi ved ikke at vi ved
- giver anledning til  mange nye spørgsmål og svar.

Arrangement sammen med Miele omkring god smag og bæredygtighed

Lørdag d. 22. september 2012 sætter Miele fokus på god smag og bæredygtighed i køkkenet med et forrygende arrangement i Miele Gallery i Vejle. Vi har inviteret forfatter, debattør og foredragsholder Birgitte Escherich, der vil dele ud af sin enorme viden om gastronomi, ernæring, smagssensorik og økologi, og alle interesserede er meget velkomne.

Birgitte vil gå aktivt i køkkenet med os, og du vil blive budt på spændende smags- og dufteprøver samt masser af aha-oplevelser, mens Birgitte inspirerer dig til at tænke på både, økonomi, bæredygtighed og mindre madspild, når du fremover går i køkkenet. Hun vil stå til rådighed med masser af råd, vejledning og hverdagstips, og som deltager vil du modtage hendes bog ”Køkkenkræs og kloge kontanter”, så du kan gå direkte hjem og følge din nye viden op.

Arrangementet koster kr. 125,-.

Tilmelding på: gallery@miele.dk. Læs meget mere på www.miele.dk/events

For nylig optrådte jeg i TV2 Øst’s serie “Klar Besked”, denne gang under temaet madspild. Vi smider enorme mængder mad væk og misbruger af samme årsag ressourcer i et alt for stort omfang. Men at gøre noget ved problemet handler ikke nødvendigvis om voldsomme omlægninger i vores forbrug af mad; med simple ændringer i vores vaner og en let ændret måde at anskue vores madrester på, kan vi komme et stykke af vejen.

Kik med i udsendelsen og få en stribe gode råd. De praktiske råd  og inspiration til madlavning kommer 09:24 inde i udsendelsen.

Kan du ikke se udsendelsen her, kan du også kikke med hos TV2 Øst.