Fødevare-produktudvikling

Kostkompagniet har speciale i udvikling af økologiske sundhedsgastronomiske produkter for fødevareindustrien. Fokus er autenticitet, foodfullness, ernæring, smag, økologi, nordiske råvarer og eksistensberettigede fødevarer.

Ideen om FoodFullNess er skabt ud fra samme tankegang som mindfullness. I FoodFullNess er et centralt punkt evnen til at være nærværende i sit forhold til dét at ernære sig. Dét at ernære sig er både dét at opfylde sin krop mentalt og fysisk med god næring, der gavner hele kroppen, sanserne og sindet. FoodFullNess er evnen til at ernære sig med fuld opmærksomhed og med alle sanser vågne. Oplevelsen og hele sansningen af det fuldt ud og komplekst smagende sundhedsgastronomiske måltid opleves, som dét det er, men, vurderes ikke intellektuelt, det observeres blot. Dette giver et indblik – en velværefølelse – i hvorledes man har det med den føde man indtager. At opleve sansningen fuldt ud – uden tankevirksomhed vil skærpe ens evne til at kunne smage forskel på god og dårlig ernæring og dermed vil munden – dét at putte mad i munden –blive en optrænet ”muskel” til at kunne smage om føde/ ernæring/ måltider er gode eller dårlige for krop, sanser og sind. Bevidsthed om sin egen ernæringstilstand og sine reaktioner herpå giver mulighed for objektivt at forholde sig til, hvad man har godt af at spise. Derved opøves en evne til i endnu højere grad at vælge hensigtsmæssig ernæring/ føde/ måltider fordi krop, sanser og sind er trænet optimalt. FoodFullNess trænes med opmærksomhedsøvelser og selve maden skabes udfra ”kloge Kalorier”, hvor ernæring (de officielle kostråd), Smagssensorik, Gastronomi og Økologi er fire vigtige discipliner i selve måltidet. Begrebet FoodFullNess er opfundet af Birgitte Escherich i kølvandet på mange års virken indenfor sundhed, gastronomi, smagssensorik og Økologi, blandt både fagpersoner og lægfolk.

 

Koncept

I spændingsfeltet mellem fødevarevirksomhedens ønske, fremtiden og naturens design, udvikles præcis dén fødevare med de X-factor’s som ønsket.

Kostkompagniet er eksperter i at få en række væsentlige parametre til at mødes i en større helhed. Det kunne eksempelvis – blandt et uendeligt antal af muligheder – være ønsket om at skabe en bæredygtig naturlig ernæringsoptimal  yoghurt af sojamælk til børn med diabetes og ADHD. Andre områder kunne være Vegetarisk pålæg, Sunde kager, nyt paradigme for Pølsemageri og Brød, produkter til Folk med særlige behov.

Alt efter opgavens karakteristik sammensættes et team af eksperter indenfor, biologi, urtemedicin, Mediation (konfliktmægling), børneernæring, ældreernæring, gastronomi, smagssensorik, klinisk og forebyggende ernæring etc.

 

Ideologi

Ideologien bag Kostkompagniets fødevareudvikling er at bruge naturens design. Naturen byder på et utal af designs, som vi i dag nuvel anvender i et vist omfang, men i kemiske og kunstige udgaver. For at skabe balance mellem jord, dyr, mennesker og planter skal fremtidens produktudvikling have afsæt i naturens potentiale.

 

Metode

Kostkompagniet har tilkoblet akademiske eksperter i at anvende naturens design indenfor ernæring og smag. Med en lang række specialer indenfor evidensbaseret viden om ernæring, gastronomi, smagssensorik, biologi, urtekendskab og økologi kan Kostkompagniet tilbyde en proces hvor fødevarevirksomhedens værdier, ønsker og ideer kan udforme sig som et unikt produkt tilpasset en bestemt målgruppe eller funktion. Processen baseres på brainstormings, praktik på den gastronomiske legeplads, teoretiske oplæg med målrettet fokus på den kreative udfoldelse på vejen og med målgruppen/ funktionaliteten i skarpt sigte.